Fagligt stærke profiler til souscheffunktion inden for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet [Denmark]


 

Har du en detektiv gemt i maven, og vil du bruge din skattefaglige viden til at understøtte politiets indsats i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet? Vil du samtidig prøve kræfter med souschefopgaver og være fagligt fyrtårn? Så læs med her!

Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen
Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet. Det er en opgave, der har stor politisk- og mediemæssig bevågenhed, da området har fundamental betydning for samfundet og den enkelte danskers retsfølelse og tillid til Skatteforvaltningen. Særlig Kontrol arbejder konkret med en bred vifte af svigstyper, herunder moms- og kædesvig, rocker- og banderelateret økonomisk kriminalitet og hvidvask.

I Særlig Kontrols to bandeenheder lokaliseret i henholdsvis Høje Taastrup og Horsens er vores primære opgave at understøtte politiets indsats i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet. Bandeenhederne er en del af Center for Skatteøkonomisk Kriminalitet, som pt. tæller i alt 130 medarbejdere fordelt på 7 enheder. Centeret ledes af en underdirektør og er ét af i alt tre centre i fagområdet Særlig Kontrol.

Indsatsen mod økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet skal styrkes yderligere, og derfor søger vi nu to fagligt stærke profiler – én til hver enhed, der har lyst til at prøve kræfter med vores faglige opgaver samt souscheffunktionen.

Om stillingerne
Du vil indgå i den konkrete opgaveløsning i enheden og samtidig have det faglige ansvar i forbindelse med opgavevaretagelsen. Det betyder konkret, at du:

  • skal bidrage med faglig sparring i komplekse kontroller af enkeltpersoner, virksomheder og selskaber med henblik på at afdække organiseret svig, bl.a. kædesvig, stråmandsvirksomheder og hvidvask
  • skal sikre, at der ydes bistand til blandt andre politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med konkrete sager, herunder assistance med opgørelser, kontroller, ransagninger og vidneudsagn
  • skal sikre rammerne for et tæt og tillidsfuldt samarbejde med andre enheder og myndigheder
  • har løbende sparring med din funktionsleder og din kollega i den anden enhed
  • bliver pennefører på minister- og departementsbetjening mv.

Derudover vil du understøtte din funktionsleder med varetagelse af souschefopgaver i forbindelse med den daglige personaleledelse, herunder fx afholdelse af 1:1-samtaler, løbende prioritering og styring af den daglige opgaveløsning samt indledende drøftelser om kompetenceudvikling for et begrænset antal medarbejdere i enheden.

I dit arbejde får du en bred kontaktflade både internt til de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen samt eksternt til politiet (fx alle politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet) og Erhvervsstyrelsen.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som cand.merc.aud., cand.merc.jur., cand.oecon. eller lignende. Du kan også have en baggrund som skatterevisor eller SKAT’s fuldmægtig uddannelse suppleret med relevant erfaring.

Vi ser gerne, at du har et indgående kendskab til skat, moms og afgifter samt regnskabsaflæggelse enten fra en anden offentlig myndighed, en intern revisionsafdeling eller revisionsbranchen. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har været vant til at være fagligt fyrtårn. Derudover er det vigtigt for os, at du:

  • er holdspiller og motiveres af at skabe resultater i fællesskab
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt og arbejder effektivt samtidig med, at du sikrer inddragelse af relevante interessenter
  • evner at holde mange bolde i luften og kan bevare overblikket – også når informationsmængden er omfattende og kompleks
  • er vant til at opstille mål og følge dem til dørs
  • er initiativskabende og empatisk.

Center for Skatteøkonomisk Kriminalitet – din nye arbejdsplads
I Center for Skatteøkonomisk Kriminalitet løser vi en vigtig samfundsmæssig opgave og understøtter Skattestyrelsens formål om, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Vi arbejder tæt sammen med resten af Særlig Kontrol, den øvrige Skatteforvaltning og relevante myndigheder såsom Erhvervsstyrelsen, politiet og anklagemyndigheden. Vi ser interessenthåndtering og samarbejde som en vigtig del af vores opgave, for svigen kender ikke organisatoriske grænser eller ressortområder.

Vi bidrager til en målrettet efterkontrol af høj kvalitet, hvor vi løbende tilpasser os aktuelle svigstrends og til en forbyggende svigsindsats, som bygger på erfaringer og ny viden, og som løbende evalueres for at sikre størst mulig effekt. For os er det vigtigt, at vi er glade for og stolte af vores arbejde. Derfor har vi særlig fokus på udvikling, trivsel og faglighed.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV samt yderligere relevant materiale senest mandag den 5. juni 2023.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder for Bandeindsats Øst Henrik Petersen på telefon 7237 1372 eller funktionsleder for Bandeindsats Vest Jan Øland på telefon 7238 8416.

Vi forventer at afholde samtaler løbende dog senest i uge 24. I ansættelsesforløbet kan der indgå en 2. samtale samt en logik- og personanalyse i uge 25.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er enten Engelholm Allé 1, 2630 Høje Taastrup eller Grønlandsvej 5, 8700 Horsens.


Om Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID
168645
Application due
05-06-2023
Start date
01-08-2023
Workplace
Engelholm Allé 1, 2630 Høje Taastrup eller Grønlandsvej 5, 8700 Horsens
Contact
Jan Øland
Funktionsleder
E-mail
72388416
Henrik Petersen
Funktionsleder
E-mail
72371372


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال